Lars Larsen-selskab vil erobre verden med designmøbler
Jysk-koncernens designvirksomhed, Bolia, er hastigt voksende, og den gode udvikling skal bruges til at ekspandere globalt.
En ny netbutik med europæisk distribution samt afsætning til forhandlere i en række lande er næste skridt.
- Vi kommer allerede det kommende forår op på at være i 15 nye lande, da vi har en venteliste af forhandlere inden for design i den højere ende af skalaen. Det er typisk butikker, der har andre af de kendte danske designmærker inde, siger Bolias adm. direktør Lars Lyse Hansen.